facts om pesticider og tekstiler
Pesticider
De benhårde facts er WHO så flinke at stille op med. WHO har nemlig anslået at omkring 40.000 mennesker dør hvert år som direkte følge af omgang med pesticider. De anslår også at mellem 1 og 5 millioner mennesker hvert år bliver indlagt på sygehusene med skader efter omgang med pesticider. Og for bare lige at skære det ud i pap, så er det altså efter omgang med pesticider i BOMULDSPRODUKTION vi her taler om. Det er KUN i forbindelse med tekstiler.
Det er meget triste tal. Og WHO mener også at det kun er toppen af isbjerget. Sagen er nemlig den at bomuldsbønderne ofte er uudannede, det vil sige de har ikke lært at læse og kan ikke læse advarslerne på pesticidedunkene. Og de lærer ikke noget om at beskytte sig mod pesticiderne og arbejder ofte ubeskyttede i markerne, og de skader de får af omgangen med giftene bliver så almindelige at de ikke engang tager på sygehuset med dem.
Selvmord med pesticider
Når bomuldsbønderne bliver presset i prisen på deres afgrøder, på grund af vores behov for billige tekstiler, så ved de dog godt hvor giftige deres pesticider er. Det er nemlig ikke en unormal dødsårsag blandt bomuldsbønder at de begår selvmord ved at drikke deres pesticider, når deres situation med at sælge deres afgrøder bliver for uholdbar.
Der er en sammenhæng
Det kan godt ske vi er skideligeglade med os selv og vores børn. Fred være med det. Det kan også være at vi tænker at der måske er en sammenhæng mellem at hvert andet barn nu får konstateret børneeksem, en sygdom som for 30 år siden ikke var særlig almindelig. Eller det kan være vi tænker over at det er mærkeligt at så mange mennesker er allergiske nu. Eller så mange børn bliver født med misdannelser.
Uanset hvad vi tænker, om vi er ligeglade eller bekymrede, så er det vigtigt at vi forstår at alle de valg vi træffer med vores indkøb her i Vesten har direkte og ofte meget modbydelige konsekvenser for mennesker andre steder i verden. Vi har et ansvar, allesammen.
Baby Carlitos født uden arme og ben på grund af forældrenes omgang med pesticider.
Hver eneste gang vi køber et stykke tøj der ikke er økologisk produceret, forurener vi jorden. Vi forurener jorden med pesticider. Pesticider der er så giftige at de oftest er forbudt at bruge i Vesten. Ikke desto mindre producerer vi dem stadigvæk og sælger dem til bomuldsbønderne i den 3. verden.
Vores forbrug af tøj og tekstiler dyrket med pesticider betyder altså f.eks. at børn bliver født som Carlitos du kan se her ovenover. Pesticider er ikke for sjov. Mange af dem giver fødselsdefekter hos de børn der er født af de mødre der arbejder i bomulsmarkerne.
Der er altså en DIREKTE forbindelse mellem vores overforbrug af tøj og tekstiler, til hvordan børn og voksne har det andre steder på planeten. Vi er ikke alene og hvert eneste valg vi træffer har konsekvenser.
Nu hvor du har læst alt ovenstående, så har du naturligvis aldrig mere lyst til at købe et stykke tøj produceret af konventionelt bomuld.
Men hvis du alligevel falder for fristelsen, så er det meget vigtigt at du vasker det alle de gange du overhovedet kan holde det ud, inden du tager det på kroppen.
Alle de pesticider der bliver brugt i bomuldsdyrkelsen sidder nemlig tilbage i det færdige stykke tøj. Sammen med de tungmetaller der bliver brugt til at binde farven til tøjets fibre. Og så bliver der også ofte brugt formaldehyd til at sørge for at tøjet ikke krøller så nemt. Alle de kemikalier optager vi igennem huden, mange af dem bliver lagret i vores fedt og dem giver vi blandt andet videre i den fede mælk når vi ammer vores børn.
Det færdige stykke tøj er altså noget man i virkeligheden skulle aflevere til kommunekemi. I stedet for så tager vi det på, ofte uden at vaske det.
Mange af de kemikalier der bliver tilsat tøjet er mistænkt for at være kræftfremkaldende, øger risiko for misdannelser hos fostre, er allergifremkaldende og listen over skader er meget lang.
Du kan selvfølgelig også bare lade være med at tage risikoen og fremover kun vælge økotøj til dig og dine unger.
Det første du kan gøre er: Køb genbrug. Genbrugserne bugner af tøj og selvom det ikke er alt man kan finde der, så kan man stadig finde mange fine ting.
Eller man kan se ærligt i sit eget tøj-og skoskab. Hvis jeg gør det, og ellers ikke ændrer kropsform synderligt, så har jeg sandsynligvis nok tøj til det meste af resten af mit liv. At forbruge blindt, også selvom det er økotøj, er stadigvæk en dårlig idé.
Uanset hvordan man vender og drejer det, så er al produktion en belastning for planeten. Jo mere vi kan keep it simple, jo bedre er det altså for alle, også os selv.














Kære Anja
Har du fået solgt alle de metervarer du havde på din side i sidste uge ?
Min veninde og jeg vil gerne starte en design virksomhed og blev fristede af nogle af de metervarer du havde.
Hvis du har udsolgt,kan du så henvise til metervareleverandører ?
Tak fordi du deler din viden
Varmeste hilsner
Lione
Kære Lione,
Jeg sælger stadig mine økologiske metervarer, men du har ramt lige ned i et tidspunkt hvor jeg er ved at oprette en ny hjemmeside på dette domæne palace-design.dk. Du har nok set min økometervarerbutik på min blog itsapalace.com og ellers kan du se alle varerne her på Etsy. http://www.etsy.com/shop/anjadalby?ref=pr_shop
Jeg stopper med at forhandle metervarerne i august, derefter bliver de leveret tilbage. Det er ikke til at sige hvad der kommer til at ske med dem derefter.
Skriv endelig hvis der er noget du har spørgsmål til.
Kh Anja