Tusind tak for alle jeres kommentarer og jeres engagement i konkurrencen. Lige om lidt kommer der flere af samme slags, lækre økologiske tekstiler til rådighed for alle. Men først holder vi jul og aller allerførst skal jeg trække de 3 vindere af Tricotage-blusen. Random.org trak 3 ens tal og det synes jeg ærligt talt ikke er særligt random. Så jeg spurgte ind i stuen til min mand og...
-
Vinderne Af Tricotage Blusen
-
Vind Økologisk Tøj Fra Tricotage!
Denne smukke bluse kan blive din! Tricotage har været så søde at forære mig 3 styks af denne fine model (blusen, ikke pigen). Du kan se den her, hvor du også kan se det seje print på tæt hold. Blusen er one size, og den er god nu om vinteren med en cardigan over og en rullekrave under. Til sommer er den fin til jeans, til nederdel eller over en stram kjole. Faktisk kan den...
-
Test Af Tricotage
Dette bliver det første indlæg i rækken af diverse økologiske produkter jeg vil teste. Med disse tests vil jeg sørge for at der samtidig bliver nogle gaver som jeg kan udlodde i konkurrencer her på siden, så vi alle sammen kan blive inspireret til mere økologi og får spredt det søde økoord endnu mere ud. Jeg starter med at teste tøjmærket Tricotage. Tricotage kender jeg fra dengang...
Økologisk Tøj – Bestseller & Änglamark
Jeg vil lige starte denne her side med at svare på et spørgsmål, som jeg har modtaget af en af læserne af min guide til økologisk tøj. Jeg er blandt andet blevet spurgt om man kan stole på at selvom en bomuld er økologisk, om den efterfølgende behandling så også er det. Her bliver der ment indfarvning af tøjet for eksempel.
Det er det samme som med Ø-mærket. Hvis vi kender en bondemand der sælger hans økologiske gulerødder ved vejen, så kan vi nemt stole på ham, fordi vi kender ham og hans ideologi.
Hvis samme gulerødder lå i Brugsen ville vi være mere trygge hvis der ikke bare stod på dem at de var økologiske, men hvis de havde det røde Ø på.
Så vi skal også spørge efter certificeringerne. Det er godt at vi viser producenterne at vi er bevidste forbrugere og at vi ikke tager alt for gode varer.
Bestseller er som mange ved, et dansk firma. De står bag 10 forskellige brands blandt andet mærkerne Jack & Jones, Only og børnetøjet name it.
Lige netop de tre linjer af tøj producerer også deres egne underlinjer af økologi. Det står på hængerne som sidder på tøjet, og min oplevelse er at det er rimeligt nemt og gennemskueligt at finde deres økologisk produceret varer.
Bestseller gør et stor nummer ud af ansvarlig produktion, de har ligesom H&M også EU Blomsten som certificering. Som jeg skrev i mit tidligere nyhedsbrev, så svarer EU Blomsten til den nordiske Svanemærkning.
Änglamark er Coops økologiske og miljøvenlige linje. De har netop lanceret en økologisk undertøjslinje til både børn og voksne. Det er helt basic og er både Svanemærket og produceret i Danmark.
Selvom vi godt kan lide de små og specielle brands, så har vi allesammen også brug for helt almindelige underbukser og t-shirts. Det er også rart at de store mærkers tøj er så nemt tilgængeligt, det betyder dog overhovedet ikke at vi skal glemme de små producenter som du kan finde her.
De kan bare tilbyde noget andet og mange af dem er MEGET idealistiske omkring økologi. Hos dem kommer økologien oftest først og det er bestemt værd at belønne via vores indkøb.
Bestsellers butikker ligger fint spredt i de fleste byer. I de tre Bestseller butikker jeg viser nedenfor kan man nemt finde de varer som er økologiske.
Hos de andre Bestseller brands har jeg ikke kunne finde økologisk tøj, om det er fordi der ikke er økologisk bomuld i de brands ved jeg ikke, men det kunne godt tyde på det.
Jack & Jones netbutik finder du her.
Only netbutikken finder du her.
Børnetøjet name it finder du her.
Änglamarks økologiske undertøj kan du blandt andet købe på Nettorvet.dk
Økologisk Tøj I H&M
I H&M fik jeg sidste år af vide at de havde en målsætning om at 50% af deres bomuld skulle være økologisk i 2011. Om det er en målsætning de når ved jeg ikke, men det er et virkeligt godt signal at sende og uanset har de fået væsentlig flere økologiske tekstiler på hylderne inden for de sidste par år.
H&M begynder ikke at producere økologisk bomuld for deres blå øjnes skyld, de gør det for at være på forkant med en øget efterspørgsel. Det er vigtigt at holde øje og spidse ører når sådanne mastodonter tager stilling. Og det er vigtigt at vi viser dem at vi støtter dem ved at vi bruger vores penge på de økologiske varer.
Fordelen ved H&M er blandt andet at deres tøj er nemt tilgængelig, både fysisk og prismæssigt. Og det kan måske få nogen som ellers ikke ville købe økologisk tøj til at gøre det.
I H&M hænger deres økologiske tøj sammen med alt det andet i deres butikker. De har ikke adskilt det i en sektion for sig selv, det havde de til at starte med, men det viste sig at have en negativ effekt. Negativ på den måde at mange undgik det med de grønne hangere på, så selvom det var godt for os som vidste hvad vi ville have, så fik de ikke nye kunder til bæredygtige tekstiler på den måde.
Man skal have øjnene åbne og læsebrillerne på i H&M hvis man helt vil undgå konventionel produceret tekstiler. Flere af deres “økologiske” produkter er nemlig en blanding af konventionel bomuld og økologisk. Hvis man køber økologisk bomuld kun for miljøets skyld, så gør det ikke det store, men hvis man også køber økologisk bomuld for selv at undgå at have konventionelt produceret bomuld på huden, så bliver det straks mere problematisk.
Jeg har dog købt meget fint undertøj til mig selv i 100 % øko bomuld og en del af deres børnetøj er også 100 % øko. Men man skal som sagt nærlæse hangerne for ikke at komme hjem med noget hvor man så måske føler sig lidt snydt.
H&M har dog lavet en helt bæredygtigt kollektion til kvinder og mænd som de kalder for H&M Conscious, den er lige kommet i butikkerne nu. Økologien og det bæredygtige aspekt er altså en linje og en branding de lægger meget vægt på.
Ydermere lægger H&M stor vægt på at genbruge deres fibre. Både bomulden og de syntetiske. Genbrug er rigtigt godt men igen skal man være opmærksom på det som står med småt på de grønne hangers på tøjet, for hvis man slet ikke vil støtte konventionel bomuldsproduktion, så har man måske heller ikke lyst til at støtte genbruget af disse fibre. Det er dog bedre end ingenting og altså bedre end at fibrene slet ikke blev brugt. Det er hele tiden en afvejning af hvad man som forbruger mener er okay.
Den certificering til tekstilerne H&M bruger er EU Blomsten:
Blomsten er EU svaret på det nordiske Svanemærke, og begge mærker står for samme miljøcertificering.
På miljøstyrelsens hjemmeside kan man blandt andet læse dette om Eu Blomsten:At produktet er blandt de mindst miljøbelastende inden for sin kategoriAt der er taget hensyn til din sundhedAt kvaliteten er god
På Ecolabel.dk´s hjemmeside skriver de dette om fordelene ved at have miljøcertificeringer på produkter:
For Forbrugerne:
Når du køber en miljømærket vare, opfordrer du også producenterne til at udvikle varer, der belaster miljø og sundhed mindre. Hvis du gerne vil ”gøre dit” for et mere bæredygtigt samfund og en sundere hverdag for dig selv og andre, er miljømærker en af dine muligheder for at påvirke udviklingen.
For Virksomheder:
For producenter og handlende er miljømærker et stærkt instrument til markedsføring af de mere miljøvenlige varer. Både over for den almindelige forbruger og den professionelle kunde. Miljømærker kan også være med til at styrke en virksomheds omdømme både i forhold til kunder og medarbejdere.
Samtidig kan der være økonomiske gevinster ved at planlægge sin produktion ud fra miljømærkekrav, fx besparelser på el og vand.
Prøv og gå en tur i H&M og se hvad du kan finde. De har både tøj til kvinder, mænd og børn og udvalget er stort. Men hold øjnene åbne og husk at spørg, spørg, spørg. Det er DIG der bestemmer hvad du vil have i butikkerne.
Og hvis shoppegenet er stort hos dig, så kan du lave dine egne økodogme-regler og på den måde både mindske dit forbrug og dit aftryk på kloden.
Jeg kender flere som kun handler økologisk nu, alene af den grund at de faktisk sparer mange penge fordi de undgår alle de ikke-bæredygtige fristelser der findes i butikkerne.
Økologiske Tasker
Ikke som i tasker der sidder på en økologs krop.
De her nye nogen har Tina Uhrskov og jeg lavet sammen. Hun har trykt hendes smukke tryk, og jeg har klippet dem i stykker og syet dem sammen igen. Stoffet er økologisk bomuld, naturligvis. Og foeret er et gammelt fint stykke stof jeg har fundet i en genbrugs engang. Der er grønne stikninger på. Vi synes selv de er megaseje og har en hver, Tina og mig. De er meget holdbare, og kan holde til mange liter rismælk af gangen.
Yes, det er mig der poserer med posen, skar dog ansigtet fra da jeg synes jeg så så noller ud. Ah sweet vanity. Men tasken er smuk, køb den på Amio.
Eller sus ind på Etsy og snup den.
My new organic bag. Made from organic cotton, and handprintet by Tina Uhrskov. Very lovely and very durable. Buy it here at Etsy.
De Udenlandske Tøjbutikker
De udenlandske mærker og netbutikker:
Beyond Skin laver smukke veganske sko, hverken dyr eller mennesker er kommet til skade i produktionen. Smukke sko med meget smuk samvittighed.
Fashion-conscience.com er en helt igennem bæredygtig og økologisk tøjbutik. De fører vildt mange forskellige mærker, og har eksisteret i mange år. De har tøj, sko, tasker, smykker og meget andet. En virkelig god butik!
Camilla Norrback er et af mine yndlingstøjmærker. Det er svensk og det er meget dejligt. Hun har også fået tilknyttet en netbutik til hende hjemmeside. Det er meget meget fint tøj.
FIN er så til gengæld et norsk mærke, de har også fået tilknyttet en netbutik til deres hjemmeside. Læg blandt andet mærke til at de har en style de kalder for Anja. Det er første gang jeg har set det. Meget smukke kjoler og meget smukke styles har de.
JUX er et hollandsk mærke og har også netbutik på deres hjemmeside. De laver både tøj til mænd og kvinder.
Banuq bliver jeg nødt til at nævne selvom det ikke umiddelbart er tilgængeligt fra Danmark. Men deres tøj er så smukt og de to ildsjæle bag mærket, Davide og Mauro, har arbejdet virkelig hårdt på at få mærket ud i verden. Hvis du er så heldig at bo eller komme til Berlin, så kan det købes her.
Greenfibres er en engelsk netbutik, med en masse fine basisvarer og ting til hjemmet. De har blandt andet en masse lækkert garn, madrasser, sengetøj og køkkenudstyr.
Engelske People Tree laver virkelig fint og nemt tilgængeligt tøj. Både stil – og prismæssigt. De har lavet kollektioner med både Vivienne Westwood og Emma Watson, og har virkelig mange smukke ting til både mænd og kvinder.
Untouchedworld.com sender deres meget meget smukke varer fra New Zealand, de har både tøj til mænd, kvinder og cyklister!
Ethical Trade Shop sender til hele verden og har masser af øko og fair trade varer. En meget fin butik med virkelig stort udvalg til både børn, mænd, kvinder og hjemmet.
Hessnatur er en tysk hjemmeside, med masser af lækre økologiske basisvarer indenfor tøj. De dækker hele familien og mere til!
Living Crafts er også en tysk hjemmeside, med et stort udvalg af økologisk tøj til hele familien. De har virkelig mange fine ting.
Økologiske Tøjbutikker – Kvinder & Mænd
Danske økotøjmærker & butikker.

The Baand laver superlækre basis og også fashion varer.
(Se forhandlerliste på hjemmesiden, men både Emanuels og Green-Balance forhandler det. Se længere nede på denne side.)

Tricotage er et nyt dansk mærke, laver også meget fine ting og med masser af mønstre og print.
(Se forhandlerliste på hjemmesiden, og det her mærke forhandler Emanuels også.)

Aymara er smukt strik til både kroppen og hjemmet. Findes i rigtigt mange butikker efterhånden.
Ecouture er meget smukt tøj lavet til kvinder af Johanne Helger, linket ovenover er til hendes netbutik.

Kirsten Baks smykker falder udenfor tøj kategorien men fortjener alligevel at blive fremhævet. Fair Trade metal fra bæredygtig minedrift og så er smykkerne meget smukke. (Se forhandlerlisten for netbutikker.)
Danske økotøjsbutikker:
Sungifu er både fysisk butik i Fiolstræde i København og netbutik. Fantastiske Ingvild der er indehaveren har mange mange smukke varer. Helt klart et besøg værd.

Emanuels er en netbutik med tøj og tilbehør til både kvinder og mænd.
Truestuff er en netbutik med tøj til mænd, homewear og masser af lækkert sengetøj til store og små.

Love of Green er en netbutik med tøj til både mænd og kvinder.
Green-Balance er en netbutik med tøj til både mænd og kvinder.
Min egen Etsybutik hvor jeg blandt andet sælger en masse økologiske tekstiler.
Fairtrends har meget fint tøj og mange andre skønne varer. Stort fokus på Fair Trade. Har blandt andet tøj fra det lækre engelske mærke People Tree.

Uh, det her er virkelig godt! Meget smukt økologisk undertøj og så endda fra en dansk netbutik. Underprotection har både til mænd og kvinder og jeg ved godt hvor jeg skal lægge mine lommepenge i næste måned.
Gudrun og Gudrun laver kendt smukt strik til både kvinder, mænd og børn. Udover uldvarer er der også fine økobomulds-jerseyvarer.
![]()
Popupshop.net er en netbutik med tøj til kvinder og børn. Sejt tøj til ungerne og undertøj og basic til kvinderne. Meget lækkert.
eco Nord
Og her til slut er det at jeg vil bede dig om DIN hjælp!
Hvad mangler fra listen ovenover? Hvilket mærke har jeg glemt og hvilken butik har jeg overset?
Husk på at det her kun er en guide så det bliver nemmere for os alle sammen at vælge fornuftigere og bedre produceret tøj og tekstiler.
Jeg laver forskellige kategorier til guiderne, så bare bombarder mig med links, så samler jeg det sammen efterhånden.
Du kan enten skrive på hallo@itsapalace.com eller skrive en kommentar her på bloggen.
Alt det bedste til jer,
Anja Dalby








































Nye kommentarer