• Vinderne Af Tricotage Blusen

    Written by Anja   december 23, 2011   No Comments »

    Tusind tak for alle jeres kommentarer og jeres engagement i konkurrencen. Lige om lidt kommer der flere af samme slags, lækre økologiske tekstiler til rådighed for alle. Men først holder vi jul og aller allerførst skal jeg trække de 3 vindere af Tricotage-blusen. Random.org trak 3 ens tal og det synes jeg ærligt talt ikke er særligt random. Så jeg spurgte ind i stuen til min mand og...

  • Vind Økologisk Tøj Fra Tricotage!

    Vind Økologisk Tøj Fra Tricotage!

    Written by Anja   december 13, 2011   55 Comments »

    Denne smukke bluse kan blive din! Tricotage har været så søde at forære mig 3 styks af denne fine model (blusen, ikke pigen). Du kan se den her, hvor du også kan se det seje print på tæt hold. Blusen er one size, og den er god nu om vinteren med en cardigan over og en rullekrave under. Til sommer er den fin til jeans, til nederdel eller over en stram kjole. Faktisk kan den...

  • Test Af Tricotage

    Test Af Tricotage

    Written by Anja   december 11, 2011   No Comments »

    Dette bliver det første indlæg i rækken af diverse økologiske produkter jeg vil teste. Med disse tests vil jeg sørge for at der samtidig bliver nogle gaver som jeg kan udlodde i konkurrencer her på siden, så vi alle sammen kan blive inspireret til mere økologi og får spredt det søde økoord endnu mere ud. Jeg starter med at teste tøjmærket Tricotage. Tricotage kender jeg fra dengang...

advertisement

Økologisk Tøj – Bestseller & Änglamark

Posted by Anja december 28, 2011 No Comments »

Jeg vil lige starte denne her side med at svare på et spørgsmål, som jeg har modtaget af en af læserne af min guide til økologisk tøj. Jeg er blandt andet blevet spurgt om man kan stole på at selvom en bomuld er økologisk, om den efterfølgende behandling så også er det. Her bliver der ment indfarvning af tøjet for eksempel.

Selvom det kan virke rigidt, så er vi som forbrugere nødt til at holde os til certificeringerne. Det kan godt ske at et tøjmærke hævder at det er økologisk, men hvis det ikke er certificeret, enten med Blomsten eller Svanen f.eks. så skal man nærmest kende producenten personligt for at man så kan stole på at miljøkravene bliver overholdt.
Det kan virke tarveligt overfor de små producenter som måske ikke har råd til at få certificeret deres tøj, certificeringerne er som oftest dyre at købe, men som forbrugere er vi nødt til at have noget konkret af forholde os til.

Det er det samme som med Ø-mærket. Hvis vi kender en bondemand der sælger hans økologiske gulerødder ved vejen, så kan vi nemt stole på ham, fordi vi kender ham og hans ideologi.

Hvis samme gulerødder lå i Brugsen ville vi være mere trygge hvis der ikke bare stod på dem at de var økologiske, men hvis de havde det røde Ø på.

Så vi skal også spørge efter certificeringerne. Det er godt at vi viser producenterne at vi er bevidste forbrugere og at vi ikke tager alt for gode varer.

Bestseller og Änglamark

Bestseller er som mange ved, et dansk firma. De står bag 10 forskellige brands blandt andet mærkerne Jack & Jones, Only og børnetøjet name it.

Lige netop de tre linjer af tøj producerer også deres egne underlinjer af økologi. Det står på hængerne som sidder på tøjet, og min oplevelse er at det er rimeligt nemt og gennemskueligt at finde deres økologisk produceret varer.

Bestseller gør et stor nummer ud af ansvarlig produktion, de har ligesom H&M også EU Blomsten som certificering. Som jeg skrev i mit tidligere nyhedsbrev, så svarer EU Blomsten til den nordiske Svanemærkning.

Änglamark er Coops økologiske og miljøvenlige linje. De har netop lanceret en økologisk undertøjslinje til både børn og voksne. Det er helt basic og er både Svanemærket og produceret i Danmark.

Selvom vi godt kan lide de små og specielle brands, så har vi allesammen også brug for helt almindelige underbukser og t-shirts. Det er også rart at de store mærkers tøj er så nemt tilgængeligt, det betyder dog overhovedet ikke at vi skal glemme de små producenter som du kan finde her.

De kan bare tilbyde noget andet og mange af dem er MEGET idealistiske omkring økologi. Hos dem kommer økologien oftest først og det er bestemt værd at belønne via vores indkøb.

Bestsellers butikker ligger fint spredt i de fleste byer. I de tre Bestseller butikker jeg viser nedenfor kan man nemt finde de varer som er økologiske.

Hos de andre Bestseller brands har jeg ikke kunne finde økologisk tøj, om det er fordi der ikke er økologisk bomuld i de brands ved jeg ikke, men det kunne godt tyde på det.

Jack & Jones netbutik finder du her.

Only netbutikken finder du her.

Børnetøjet name it finder du her.

http://www.nettorvet.dk/kategori/toej-og-tilbehoer

Änglamarks økologiske undertøj kan du blandt andet købe på Nettorvet.dk

Share

Økologisk Tøj I H&M

Posted by Anja december 28, 2011 2 Comments »

Jeg har fået en del spørgsmål om H&M siden jeg startede denne guide.

I H&M fik jeg sidste år af vide at de havde en målsætning om at 50% af deres bomuld skulle være økologisk i 2011. Om det er en målsætning de når ved jeg ikke, men det er et virkeligt godt signal at sende og uanset har de fået væsentlig flere økologiske tekstiler på hylderne inden for de sidste par år.

H&M begynder ikke at producere økologisk bomuld for deres blå øjnes skyld, de gør det for at være på forkant med en øget efterspørgsel. Det er vigtigt at holde øje og spidse ører når sådanne mastodonter tager stilling. Og det er vigtigt at vi viser dem at vi støtter dem ved at vi bruger vores penge på de økologiske varer.

Fordelen ved H&M er blandt andet at deres tøj er nemt tilgængelig, både fysisk og prismæssigt. Og det kan måske få nogen som ellers ikke ville købe økologisk tøj til at gøre det.

Ulempen ved H&M kan være at deres firma er så stort og virker så uigennemskueligt, at forbrugerne mister tilliden til deres produkter. Det er nemmere at have tillid til en lille idealistisk forhandler eller producent, end til en stor kæde hvor økologien kan virke som et mediestunt.

I H&M hænger deres økologiske tøj sammen med alt det andet i deres butikker. De har ikke adskilt det i en sektion for sig selv, det havde de til at starte med, men det viste sig at have en negativ effekt. Negativ på den måde at mange undgik det med de grønne hangere på, så selvom det var godt for os som vidste hvad vi ville have, så fik de ikke nye kunder til bæredygtige tekstiler på den måde.

Man skal have øjnene åbne og læsebrillerne på i H&M hvis man helt vil undgå konventionel produceret tekstiler. Flere af deres “økologiske” produkter er nemlig en blanding af konventionel bomuld og økologisk. Hvis man køber økologisk bomuld kun for miljøets skyld, så gør det ikke det store, men hvis man også køber økologisk bomuld for selv at undgå at have konventionelt produceret bomuld på huden, så bliver det straks mere problematisk.

Jeg har dog købt meget fint undertøj til mig selv i 100 % øko bomuld og en del af deres børnetøj er også 100 % øko. Men man skal som sagt nærlæse hangerne for ikke at komme hjem med noget hvor man så måske føler sig lidt snydt.

H&M har dog lavet en helt bæredygtigt kollektion til kvinder og mænd som de kalder for H&M Conscious, den er lige kommet i butikkerne nu. Økologien og det bæredygtige aspekt er altså en linje og en branding de lægger meget vægt på.

Ydermere lægger H&M stor vægt på at genbruge deres fibre. Både bomulden og de syntetiske. Genbrug er rigtigt godt men igen skal man være opmærksom på det som står med småt på de grønne hangers på tøjet, for hvis man slet ikke vil støtte konventionel bomuldsproduktion, så har man måske heller ikke lyst til at støtte genbruget af disse fibre. Det er dog bedre end ingenting og altså bedre end at fibrene slet ikke blev brugt. Det er hele tiden en afvejning af hvad man som forbruger mener er okay.

Den certificering til tekstilerne H&M bruger er EU Blomsten:

Blomsten er EU svaret på det nordiske Svanemærke, og begge mærker står for samme miljøcertificering.

På miljøstyrelsens hjemmeside kan man blandt andet læse dette om Eu Blomsten:At produktet er blandt de mindst miljøbelastende inden for sin kategoriAt der er taget hensyn til din sundhedAt kvaliteten er god

Ecolabel.dk´s hjemmeside skriver de dette om fordelene ved at have miljøcertificeringer på produkter:
For Forbrugerne:
Når du køber en miljømærket vare, opfordrer du også producenterne til at udvikle varer, der belaster miljø og sundhed mindre. Hvis du gerne vil ”gøre dit” for et mere bæredygtigt samfund og en sundere hverdag for dig selv og andre, er miljømærker en af dine muligheder for at påvirke udviklingen.

For Virksomheder:
For producenter og handlende er miljømærker et stærkt instrument til markedsføring af de mere miljøvenlige varer. Både over for den almindelige forbruger og den professionelle kunde. Miljømærker kan også være med til at styrke en virksomheds omdømme både i forhold til  kunder og medarbejdere.

Samtidig kan der være økonomiske gevinster ved at planlægge sin produktion ud fra miljømærkekrav, fx besparelser på el og vand.
Prøv og gå en tur i H&M og se hvad du kan finde. De har både tøj til kvinder, mænd og børn og udvalget er stort. Men hold øjnene åbne og husk at spørg, spørg, spørg. Det er DIG der bestemmer hvad du vil have i butikkerne.

Og hvis shoppegenet er stort hos dig, så kan du lave dine egne økodogme-regler og på den måde både mindske dit forbrug og dit aftryk på kloden.
Jeg kender flere som kun handler økologisk nu, alene af den grund at de faktisk sparer mange penge fordi de undgår alle de ikke-bæredygtige fristelser der findes i butikkerne.

Share

Flere Facts Og Noget Om Økologisk Børnetøj

Posted by Anja december 28, 2011 No Comments »

Der hvor det for mange er naturligst at starte med økologisk tøj, er til de helt små. Når vi bliver mødre har mange af os en trang til at alt skal være så godt og rent som overhovedet muligt.

Vi begynder også at forstå at der er en verden uden for os selv, og den verden har vi i endnu højere grad en lyst og motivation til at bevare når vi bliver forældre. Det er ihvertilfælde der hvor mange for alvor laver skiftet fra at have været en blind forbruger til at få øjnene op for verden omkring os.

Men i virkeligheden skulle vi starte endnu tidligere end med de babyer vi får. Det er nemlig sådan at alle de kemikalier som vi samler sammen i kroppen, dem som vi blandt andet optager igennem huden fra det tøj vi bærer, de kemikalier bliver bundet i vores fedt i kroppen.

Det fedt, er blandt andet en vigtig bestanddel af vores højt skattede modermælk. Det vil sige at vores små lækre, rene økobabyer, får alt vores skidt ind i kroppen fra dag et.

 

Dette er endnu en vigtig motivationsfaktor for bare at købe økologisk tøj fra nu af. De kemikalier som vi optager igennem huden fra tøjet, de er der altså uanset om der står Bilka eller Marc Jacobs i nakken af det. Groft sagt kunne man sige at man med MJ bare for lov til at betale lidt mere for at forgifte sine unger, tilgengæld kan man indvende at man ser smartere ud mens man gør det. Men nu hvor jeg har klædt dig så godt på med mine foregående indlæg så ved du lige præcis hvor du kan finde superfint øko-tøj som passer lige til dig og din økonomi.

Ved at klæde dine børn økologisk, nedsætter du nemlig deres risiko for både allergier og eksem. Og når de engang selv skal være forældre ved du at du gjorde dit til at nedsætte mængden af de kemikalier som de giver videre til deres børn.

Til øko-børnetøjsguiden har jeg fået hjælp fra Rebecca Persson.


Foto: Line Klein

Rebecca har lige udgivet en meget dejlig bog BABY – 100% naturlig uden tilsætning – komplet guide til en sund baby med grøn livsstil.”

I Rebeccas bog kan man læse lidt om hver enkelt af de butikker du kan se her nedenunder. Man kan bruge listen i bogen, hvis man kun vil købe tøj med gode økologiske certificeringer som GOTS og kbA. Det står nemlig nævnt ud for hver enkelt butik, hvilke certificerede mærker, de fører. Meget brugervenligt.

Der er også en liste med udenlandske webshops med økobørnetøj.

I bogen finder du også afsnittet “Komplet grøn babygarderobe” – side op og side ned med forslag til hele babys basisgarderobe fra A-Å, fra bluse til vante, alt sammen økologisk. Til hver kategori er der både en budget- og luksusløsning med links til de bedste priser på nettet.

Foto: Line Klein

Du kan med fordel tilmelde dig Rebeccas nyhedsbrev på hendes hjemmeside. I nyhedsbrevet får du tips og nyheder om sund og grøn livsstil for småbørnsfamilier og gravide. Hvis du tilmelder dig nu får du gratis “Kloge kvinders guide til bedre familiehelse” direkte i din mailbox!

Share

De Økologiske Børnetøjs Butikker

Posted by Anja december 28, 2011 No Comments »

Den Økologiske Børnetøjs Guide!


almaogjacob.dk er både netbutik og fysisk butik i Graven i Århus. Butikken har mest til babyer og mindre børn, men også en del lækkert øko-tilbehør.

aniel.dk er også både netbutik og fysisk butik på Frederiksberg Allé i København. Butikken har også mest til babyer og en masse fint tilbehør.

ansos.dk har tøj til børn op til 8 år og forhandler mange forskellige fine børnetøjsmærker.

babynature.dk har tøj til børn op til 5 år og en masse andet fint tilbehør til babyer.

blingo.dk har tøj til de helt små til børn op i 11-12 års alderen. Et fint og farverigt tøjmærke.

dotling.dk er et helt fint lille univers med tøj til babyer og op til børn i 6-7 års alderen.

enandenvej.dk har tøj til babyer og til de 6-7 årige børn.

fillimus.dk har tøj fra 0-10 år og legetøj og andet fint tilbehør.

filiokus.dk har mange forskellige mærker og meget fint legetøj og tilbehør.

gedigent.dk er både en netbutik og en fysisk butik i Hillerød. De sælger både børnetøj, hudpleje og en masse andet godt.

helsebarn.dk har et stort udvalg af alt hvad man behøver til en kemifri baby og børnelivstil. Alt fra potter, til sutteflasker til legetøj.

helsemarie.dk har et stort øko udvalg til kvinder. Alt fra neglelak til natursutter til babyerne.

koogko.dk har både baby og børnetøj og et meget stort og fint udvalg af alt slags tilbehør til børn.

ladymarmelade.dk er både en fysisk butik i Volden i Århus og en netbutik med tøj og sko til børn.

lauraamalie.dk har både ventetøj og ammetøj og børnetøj til op til 5 år.

lollopard.se er en svensk økobørnetøjsbutik, med virkelig fint tøj.

marenmalkeko.dk har børnetøj op til 8 år og har også tøj til kvinder.

mercurialis.dk sælger både økologisk uldundertøj, speltmel og urteekstrakter.

mormor.nu sælger smukke håndstrikkede stykker tøj, strikket af over 70 mormødre og forhandlet i virkelig mange lande.

naturebaby.dk har et stort udvalg af babytøj og tilbehør.

naturlig-beklaedning.dk sælger og producerer økologiske uldprodukter til børn og voksne.

nuno.dk er børnetøj og legetøj og tilbehør.

oekologik.dk sælger tøj, forskellige former for legetøj og hvad man ellers måtte ønske sig af tilbehør til babyer og børn.

okoshoppen.dk stort udvalg af babyudstyr og plejeprodukter.

organicdesigns.dk er både en netbutik og en fysisk butik i Valby. De forhandler både tøj til mænd, kvinder og børn og sælger også sengetøj og metervarer.
purebaby.dk har både tøj og sko til babyer og virkelig meget tilbehør.
quistogtang.dk sælger fint børnetøj og har også et godt udvalg til kvinder.

raskerollinger.dk børnetøj op til 8 år og masser af babytilbehør.

renleg.dk har masser af økolegetøj og børnetøj.

smukbaby.dk har et stort udvalg af mange forskellige baby – og børnetøjsmærker.

storchebarn.dk sælger stofbleer af i mange varianter og økotøj til børn også.

svanebutikken.dk er i dag – én butik, med alt det inderste tøj til vores børn. Det er det inderste, som har størst betydning og giver bedst mening, at vælge økologisk og miljørigtigt. Især hvis forbrugeren aldrig før har købt og brugt sine penge på økologi.
tilditbarn.dk sælger økologisk børnetøj op til 6 år, sengelinned og legetøj blandt andet.

viable.dk har et stort udvalg af forskellige økologiske børnetøjsmærker og går op til 8 år.

vismaa.dk forhandler mange forskellige børne – og babytøjsmærker og har et ret stort udvalg.

vivatex.dk sælger økologisk sengetøj, ammepuder og stofbleer blandet andet.

Greenkids.dk har både baby og børnetøj. De sælger legetøj, tilbehør og en del ting til kvinder også.


Naturebaby.com sælger meget meget fint og lækkert baby – og børnetøj. Derudover har de også et stort udvalg af sengetøj og fornuftigt tilbehør.

Husk at sige til hvis der er nogle jeg har glemt! Jeg vil meget gerne lave denne økotøjs guide så optimal for vores allesammens skyld, så send mig enten en mail eller skriv en kommentar her nedenunder. TAK!

 

Share