• Vinderne Af Tricotage Blusen

    Written by Anja   december 23, 2011   No Comments »

    Tusind tak for alle jeres kommentarer og jeres engagement i konkurrencen. Lige om lidt kommer der flere af samme slags, lækre økologiske tekstiler til rådighed for alle. Men først holder vi jul og aller allerførst skal jeg trække de 3 vindere af Tricotage-blusen. Random.org trak 3 ens tal og det synes jeg ærligt talt ikke er særligt random. Så jeg spurgte ind i stuen til min mand og...

  • Vind Økologisk Tøj Fra Tricotage!

    Vind Økologisk Tøj Fra Tricotage!

    Written by Anja   december 13, 2011   55 Comments »

    Denne smukke bluse kan blive din! Tricotage har været så søde at forære mig 3 styks af denne fine model (blusen, ikke pigen). Du kan se den her, hvor du også kan se det seje print på tæt hold. Blusen er one size, og den er god nu om vinteren med en cardigan over og en rullekrave under. Til sommer er den fin til jeans, til nederdel eller over en stram kjole. Faktisk kan den...

  • Test Af Tricotage

    Test Af Tricotage

    Written by Anja   december 11, 2011   No Comments »

    Dette bliver det første indlæg i rækken af diverse økologiske produkter jeg vil teste. Med disse tests vil jeg sørge for at der samtidig bliver nogle gaver som jeg kan udlodde i konkurrencer her på siden, så vi alle sammen kan blive inspireret til mere økologi og får spredt det søde økoord endnu mere ud. Jeg starter med at teste tøjmærket Tricotage. Tricotage kender jeg fra dengang...

advertisement

Archive for januar, 2012

Veganske Sko

Posted by Anja januar 17, 2012 4 Comments »
Veganske Sko

 

 

 

Jeg får mange henvendelser fra kunder som gerne vil vide hvor de kan købe bæredygtige og økologiske varer, som også er blevet fremstillet uden brug af dyr.

Mange mennesker har ikke lyst til at bruge hverken skind, uld eller silke i deres garderobe eller i deres fodtøj. Det kan være fordi de er veganere/vegetarer og det strider imod deres overbevisning at bære noget fra andre dyr på kroppen. Andre igen, kan bare ikke lide fornemmelsen af uld, eller de er blevet allergiske overfor de tungmetaller som skind traditionelt garves med.

Derfor vil jeg i det her indlæg fortælle om hvilke sko du kan købe, og hvor ikke mindst, som garanteret er fremstillet uden brug af dyr. I næste indlæg vil jeg fortælle hvor du kan finde tøj, som er vegansk.

Engelske Beyond Skin, laver mange smukke veganske sko. De laver støvler, ballerinaer, pumps, wedges, stilletter,  alt hvad et hjerte og en fod måtte begære.

Amalia, de røde og sorte til højre på det her foto, har jeg selv. Dem er jeg meget glad for! De er virkelig smukke, holder utroligt godt og sidder rigtig godt på foden. Du kan købe Beyond Skins sko på deres hjemmeside. De kan kun anbefales.

 

Veja, laver så smukke sneakers at mit hjerte næsten springer et slag over når jeg ser dem. De er så seje at jeg næsten ikke kan rumme det. Modsat Beyond Skin, som nok mest er til kvinder, så henvender Veja sig til begge køn.

De har både sko som er lavet med brug af læder og sko uden. Alle deres sko bliver produceret under Fair Trade forhold i Brasilien, hvor alt det som deres sneakers bliver fremstillet af, bliver produceret lokalt. Du kan læse mere om hvordan Veja arbejder her.

De sko man som veganer eller vegetar kan være interesseret i fra Veja, er dem som er produceret af økologisk bomuld og gummi fra gummitræerne i regnskoven. Så længe man kan finde på noget at bruge træerne til i regnskoven i Brasilien, så bliver den ikke fældet. Derfor er der god mening og en god strategi i at tappe gummi fra de træer som er lokalt rundt om deres skofabrik.

Kollektionen Volley fra Veja er helt vegansk. Det samme er Tava, og Méditerranée. Du kan købe deres sneakers her.

Den engelske side Vegetarian Shoes, er lige hvad den lover den er. Forhandler af vegetariske sko. Der er virkelig mange smukke og noget for enhver smag. De har et bredt udvalg, til alle de situationer man kan komme i som skobærer. De har sko til både mænd og kvinder.

Personligt har jeg haft kig på dem her så længe jeg kan huske, men da jeg faktisk ikke mangler støvler vil jeg ikke købe dem. Uanset hvor vegetariske de er. Men derfor kan jeg jo alligevel godt sukke lidt over dem. Dagligt.

Hjemmesiden er også en netbutik.

Og igen, til slut, så vil jeg meget gerne høre om du tænker over at købe vegetarisk fodtøj? Og hvis du gør, har du så nogle gode tips til butikker? Jeg vil meget gerne, helt personligt, have flere at vælge imellem. Derudover ved jeg også at det er virkelig godt at dele og jeg ved at der er mange læsere af denne side som ville blive glad for at få udvidet deres horisont på dette punkt.

 

Share

Biodynamisk Uld!

Posted by Anja januar 03, 2012 3 Comments »
Biodynamisk Uld!

Da jeg blev præsenteret for denne her kvalitet, var det lige så det svimlede for mig. Udover at farverne er usædvanligt lækre og at kombinationen af dem er meget smukke, så fik jeg også af vide at det var uld stoffet var vævet af.

Det var ikke bare uld. Det var økologisk uld. Og som om det ikke var nok, så er det også biodynamisk og endda certificeret med Demeter mærket.

Jeg kunne mærke hvordan jeg nærmest holdt vejret og forestillede mig hvordan dette stof skulle hjem og putte med mig i dobbeltsengen, så måtte min mand lige tage sofaen i et par dage. For det her uld. Det her Demeter uld. Mmmmmm…

Der er kun det der er. Og indtil jeg selv får lavet et mønster til at sy verdens smukkeste jakke, i Demeter uld, så sætter jeg det til salg. Måske bliver det solgt inden jeg får lavet et mønster, måske gør det ikke. Men fordi jeg kender mig selv og mine syprojekter så godt, og fordi jeg ved at jeg har millioner af dem, så får I stoffet tilbudt også.

Der er som sagt kun det der er her. Det er en rest fra en produktion af møbelstof, designet i Danmark, vævet i Tyrkiet. Tænk jer, møbler med Demeter uld på, det er for vildt.

Det ene stykke stof er orange og gråblåt vævet sammen.

Det andet er lilla og rødt.

Du kan sukke over det og købe det her i min butik på Amio.dk

Share